Sep 30, 2020
I dette afsnit bliver du inviteret med bag om vores arbejde for
bedre forhold på Udlændingecenter Ellebæk. Centret ligger i
Nordsjælland og huser op mod 150 afviste asylansøgere, der ikke har
begået noget kriminelt.
Forholdene på centeret er barske og er flere gange blevet
kritiseret af både danske og internationale
menneskerettighedsorganisationer.
Du kommer til at møde nogle af de asylansøgere, der har siddet
indespærret på centeret, aktivister, der arbejder for at forbedre
forholdene på centeret, og så bliver du klogere på noget af det
politiske arbejde, som Amnestys juridiske konsulent, Claus Juul,
varetager.